Flaskehalse i patologien: Ventetid på vævsprøver truer patienternes helbred
Patienter må ofte vente længere på svar på, hvad de fejler. Flere steder i landet lever svartiderne på vævsprøver ikke op til anbefalingerne, fastslår overlæge. Årsagen er bl.a. mangel på en særlig gruppe speciallæger.
Patienten har fået fjernet en polyp i tarmen.
Eller bemærket en knude i brystet. Eller måske et modermærke på huden på armen.
Fælles for de tre fund er, at vævsprøverne herfra skal undersøges nærmere af en speciallæge i patologi for at få vished om diagnosen og dermed den videre behandling.