Fortsæt til indhold
Indland

Den elsker skumfiduser, peanutbutter og rosiner, men også sjældne fugle i Vadehavet

Et pelsklædt rovdyr er i stort tal på vej til Danmark fra Tyskland, og det får miljøfolk til at råbe vagt i gevær. For den nuttede dræber er svær at få ram på.

Langs den dansk-tyske grænse er der et hegn, der primært skal forhindre vildsvin fra Tyskland i at vandre ind i Danmark og slæbe sygdomme med sig. Nu har et nyt dyr meldt sin ankomst. Og det kan uden problemer forcere det 68 km lange hegn, der skyder knap halvanden meter i vejret.

I Slesvig-Holsten nedlagde de for 10 år siden 40 styks. Men i delstaten syd for Danmark blev der sidste år skudt 2.000 af den invasive dyreart.