Ekspert om statsministers F-16-melding: Hun risikerer at optrappe situationen
Der er risiko for gengældelsesangreb, fordi statsminister Mette Frederiksen (S) har givet Ukraine lov til at bruge danske F-16-kampfly mod militære mål i Rusland. Det vurderer en ekspert.
Det er en naturlig forlængelse af Danmarks støtte til Ukraine. Men skridtet kan tirre Ruslands præsident Putin til at optrappe.
Vurderingen kommer fra Claus Mathiesen, lektor ved Forsvarsakademiet, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) har givet lov til at bruge danske F-16-kampfly i Rusland. Han giver et bud på risikoen for gengældelsesangreb, der i værste fald kan være atomvåben.