Præcis hvorfor børnetallet i Danmark falder, er stadig lidt af et mysterie, mener ekspert

Hvordan sætter man ind over for en udvikling, som man ikke kender den fuldstændige baggrund for?

Det er et af de spørgsmål, som eksperter i fertilitet og demografi klør sig en ekstra gang i håret over, når de læser den nyeste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik.

Af den fremgår det, at 8.600 færre børn forventeligt vil blive født i 2030, end man hidtil havde regnet med.

Ifølge en ekspert er der en række faktorer, der kan forklare, hvorfor danskerne ligesom europæerne og amerikanerne kæmper med faldende børnetal. Problemet er bare, at man ikke præcis ved, hvilke faktorer betyder mest og hvorfor.

Det pointerer Rune Lindahl-Jacobsen, som er professor i epidemiologi og biodemografi på Syddansk Universitet (SDU) og bl.a. forsker i fertilitet.

Han mener, at der er behov for en national undersøgelse af danskernes fertilitet, før man for alvor kan vende udviklingen. Samtidig opfordrer han til at tænke i mere alternative baner, hvis man vil tilskynde danske par til at få flere børn.

Hvert sjette par på verdensplan

Rune Lindahl-Jacobsen forklarer, at der en række sociale, økonomiske og kulturelle forhold foruden biologiske forhold, som har indflydelse på fertiliteten. Problemet er bare, at forskningen endnu ikke kan sige noget om deres effekter i forhold til hinanden.

»Vi ved, at mænds sædkvalitet er faldet drastisk. Vi ved, at angsten for, hvordan verden ser ud i dag med krig og klimaforandringer også spiller ind. Nogle mener, at økonomiske forhold kan være en faktor. Og vi ved, at hvert sjette par i verden har svært ved at få børn.«

»Men,« siger professoren. For selvfølgelig er der et ”men”. Man ved nemlig ikke præcis, hvorfor parrene har svært ved at få børn.

»Vi kender en masse faktorer, der har indflydelse på det, men der mangler en undersøgelse, der kan kvantificere forholdenes betydning sammenlignet med hinanden. Og dermed ved vi heller ikke, hvilke knapper der skal skrues på for at ændre på det,« siger professoren.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik fødte danske kvinder ca. 1,5 barn i snit i 2023. Tirsdag har myndigheden nedjusteret den forventede fertilitetsrate fra 1,9 barn pr. kvinde til 1,7. Man forventer derfor, at 8.600 færre børn end hidtil antaget vil blive født i 2030.

For at en befolkning kan opretholde sig selv, skal fertilitetsraten ligge på 2,1. I Danmark skal man tilbage til 1968 for senest at finde det niveau.

Det betyder, at samfundet på sigt risikerer, at der ikke er nok, der bidrager til samfundets indtægter i forhold til dem, der koster samfundet penge, forklarer Rune Lindahl-Jacobsen.

Behov for at tænke i andre baner

Indtil videre er den udfordring bl.a. blevet løst ved at hente ung udenlandsk arbejdskraft. Men eftersom faldende fertilitet også er et problem i resten af Europa og USA, bliver konkurrencen om den arbejdskraft hårdere, mener professoren.

Derfor efterspørger Rune Lindahl-Jacobsen, at man bruger kræfterne på en national undersøgelse af danskernes fertilitet, så man kan blive klogere på, hvordan man kan vende de faldende børnetal.

Før den undersøgelse foreligger, er det vanskeligt at sige, præcis hvor man skal sætte ind for at vende udviklingen, mener han.

Alligevel foreslår professoren, at samfundet for eftertiden begynder at tænke i mere alternative baner end økonomisk hjælp, hvis unge par skal tilskyndes til at få flere børn.

»Det at have børn kræver, at man er i stand til at organisere og administrere. Det er ren management fra morgen til aften. Så man kunne f.eks. sige, at man kommer foran i køen til en ledelsesstilling, hvis man har børn. Det er sådan noget, der skal til,« mener professoren.

Han erkender, at et initiativ i lige præcis den form indeholder en masse problemer, fordi det bl.a. ville være diskriminerende over for dem, der ikke kan få børn.

»Men det er alligevel sådan nogle baner og initiativer, vi skal tænke i, hvis vi skal have en ændring. Det er nødt til også at være karrierefremmende at få et barn, frem for at det kan være begrænsende.«