Ny dansk våbenfabrik skal køres uden om de normale miljøregler
Skal man bygge en ny motorvej, et nyt boligområde eller udvide en eksisterende vej, tager det flere år at komme gennem lokalplaner, offentlige høringer og omfattende miljøundersøgelser. Når det handler om krudt og kugler, har regeringen en helt anden plan.
I oktober sidste år købte forsvaret ”Krudten Erhvervspark” ved Elling lidt udenfor Frederikshavn – fordi der her skal produceres ammunition. Så Danmark kan få bedre våben og et bedre forsvar mod ydre fjender – og så vi kan levere våben og ammunition til f.eks. Ukraine.
Der er dog et problem: De danske regler om miljøgodkendelser, inddragelse af offentligheden, høringer og lignende vil sandsynligvis betyde, at der vil gå 5-10 år, inden de første patroner og granater kan trille ud fra ”Krudten”.
Derfor har regeringen en helt anden plan, oplyser forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V):