Fortsæt til indhold
Indland

Professor om velfærdsteknologi og robotstøvsugere hos ældre: »Vi er alt for optimistiske«

Robotter, skærmbesøg og andre velfærdsteknologier er hastigt på vej ind i ældreplejen. Men teknologierne redder ikke vores kommunale økonomi eller krisen med mangel på arbejdskraft, lyder det fra professor.

Spiserobotter, robotstøvsugere, skylle-tørre-toiletter, skærmbesøg, medicinrobotter, sensorgulve, sanserobotter.

Velfærdsteknologier har gjort deres indtog i den pressede ældrepleje i langt de fleste kommuner. F.eks. har 82 pct. af kommunerne taget robotter i brug til at gøre rent eller vaske hos ældre borgere, og mere end halvdelen har indført skærmbesøg, hvor en sosu-assistent ringer den ældre op via skærm og minder om f.eks. medicin eller mad.

Men selv om hensigten med velfærdsteknologierne typisk er at spare tid, så personalet kan bruge tid på andre opgaver som personlig pleje og at gøre de ældre mere selvhjulpne, er potentialet i de nye teknologier overdrevet.