Fortsæt til indhold
Indland

TV 2 må vise skjulte optagelser, selvom hovedpersonen nægter at deltage: Dommen virker »helt rigtig«

Skjulte optagelser med advokater og erhvervsfolk i kriminelle miljøer kan blive vist på tv, selv om hovedpersonen alligevel ikke ønsker at være med.

En TV 2-dokumentar med skjulte optagelser fra den kriminelle underverden kan inden længe rulle over danskernes tv-skærme.

Også selv om dokumentarens ”muldvarp”, der har foretaget de skjulte optagelser fra møder med banderelaterede personer, forretningsfolk og advokater, har forsøgt at få nedlagt fogedforbud.

Det slog Østre Landsret fast mandag middag.

I dommen hæfter Østre Landsret sig blandt andet ved, at muldvarpen vil være truet af de kriminelle miljøer, uanset om dokumentaren bliver vist eller ej, da der allerede er sket forelæggelse for de personer, som vises i dokumentaren.