Niels Hausgaard om statens nye søvnråd: »Det er trist«
For første gang nogensinde er staten netop kommet med anbefalinger om søvn. »Det er trist«, mener musiker og entertainer Niels Hausgaard.
Niels Hausgaard er på Danmarksturne, det har han været nogle måneder, og aften efter aften underholder han for udsolgte sale.
Da han vågnede i morges, var det til en nyhed om, at staten nu anbefaler ham – og alle andre – hvor mange timer, det er godt at sove.
Sundhedsstyrelsen er således klar med en række helt konkrete anbefalinger om, hvor mange timer man bør sove – hvad end man er barn, ung eller voksen.