Fortsæt til indhold
Indland

Ambitionerne er store, når det gælder natur og grøn energi – men »vi løber tør for jord«, viser 60 kort over Danmark

60 kort over Danmark afslører realismen i alle de grønne projekter, der er på politikernes ønskeliste. På den baggrund ønsker kommunerne at bløde op på de linjer, der beskytter naturen. Samtidig skal det gøres lettere at planlægge flere projekter på samme område.

En ny kortlægning af Danmark viser, hvor svært det bliver at gennemføre alle de ambitiøse planer om både mere natur, vedvarende energi, klimasikring, beskyttelse af drikkevandet og meget, meget mere.

For Danmark er reelt ikke stort nok til at rumme det hele. Derfor dukker hele tiden nye eksempler op, hvor der kæmpes om de samme arealer. Og hvor mange projekter derfor risikere at kuldsejle.