Så mange har bestilt ombytning af omstridte skraldespande
Efter kritik af, at tapper nede i skraldespandene flænser poser med madaffald, har forsyningsselskab tilbudt at udskifte beholderne. Nu er antallet af bestillinger gjort op.
Tilbuddet om at få byttet deres omstridte skraldespande får tilsyneladende ikke aarhusianerne til at stå i kø. Siden den 1. marts har villaejerne kunnet bestille en ombytning af deres madaffalds-beholdere, hvori ribber er blevet beskyldt for at flænse poserne. Nu har forsyningsselskabet Kredsløb, der håndterer affaldet for de aarhusianske husstande, opgjort antallet af bestillinger.