Sådan kan du selv forebygge strokes
I gennemsnit rammes 33 danskere af stroke om dagen. Ifølge overlæge Helle Iversen kan du selv gøre en indsats for at forebygge stroke.
I weekenden døde Det Konservative Folkepartis formand, Søren Pape Poulsen, som følge af en hjerneblødning.
På Odense Universitetshospital (OUH) forsøgte læger at redde hans liv, men uden held. Han blev erklæret død, 52 år gammel.
Søren Pape Poulsen er langt fra et enestående tilfælde. Hvert år rammes 12.000 danskere af et slagtilfælde, hvilket i dag kaldes et stroke.
Siden nyheden om Søren Pape Poulsens død lørdag kom ud, er antallet af Google-søgninger om stroke, symptomer og årsager steget markant.
Ifølge Helle Iversen, der er overlæge og forperson for Dansk Stroke Selskab, er der flere ting, du selv kan gøre for at forebygge et stroke.