Kan lønhop få sygeplejersker til at blive på de offentlige hospitaler?
På Odense Universitetshospital kalder sygeplejersker den nye overenskomstaftale »et skridt i den rigtige retning«. Sygeplejerskenes forkvinde tør ikke spå om udfaldet af den kommende urafstemning.
Mikael Flintegaard kan ikke helt gennemskue tallene endnu.
Men umiddelbart ser den nye lønaftale for ham og hans knap 40.000 sygeplejerskekolleger i regionerne fornuftig ud, tænker han.
Hans lønstigning vil i løbet af de næste to år samlet blive på ca. 7.200 kr. om måneden med vagttillæg, viser oversigten fra hans fagforening, Dansk Sygeplejeråd.
»Jeg havde håbet på et løft på 3.000 kr. i grundlønnen, så det bliver mere attraktivt at gå ind i faget. Det ser det ud til, at vi er på vej mod at få, så det er et skridt i den rigtige retning. Man skal gerne kunne tjene mere med en uddannelse som vores med patientansvar, end hvis man arbejder fuld tid i Joe & The Juice,« siger Mikael Flintegaard, der arbejder på Odense Universitetshospital (OUH) som anæstesisygeplejerske på netop fuldtid.
I den nye overenskomstaftale mellem arbejdsgiverne Danske Regioner og Sundhedskartellet får bl.a. sygeplejerskerne på landets offentlige hospitaler en samlet lønramme de næste to år på 8,8 pct. Det nye lønløft giver 4 pct. mere i løn allerede fra april i år. Aftalen er et mindre kludetæppe af særydelser og tillæg, og den betyder bl.a., at lønnen stiger, alt efter hvor længe man har været færdiguddannet.
»Vi har prioriteret lønudviklingen i starten af karriereforløbet, vi har prioriteret de erfarne – og så har vi også prioriteret pension,« siger forkvinde i Dansk Sygeplejeråd og formand for Sundhedskartellet Dorthe Boe Danbjørg om årsagen til, at sygeplejerskernes lønstigning vil differentiere.
Bl.a. vil sygeplejersker med mange vagter på skæve tidspunkter også kunne hente ekstra lønløft. Aftalen med regionerne betyder også, at sygeplejersker får anciennitetstillæg og vagttillæg, uanset om de er på deltid eller fuldtid. Hvis en sygeplejerske på deltid arbejder gennemsnitligt 30 timer om ugen, vil tillægget blive gradueret svarende til hans eller hendes ansættelse.
»Der er mange ting at fremhæve i aftalen, som jeg samlet set er glad for. Vi er lykkedes med at få en god overordnet ramme på 8,8 pct. Jeg er også glad for, at der kommer en stor del af lønstigningen allerede 1. april i år,« siger Dorthe Boe Danbjørg under et besøg hos anæstesisygeplejerskerne på OUH, hvor den nye overenskomstaftale bl.a. blev debatteret.
De specialuddannede sygeplejersker, der tæller anæstesi- og intensivsygeplejersker, får i den nye aftale ikke et ekstra nøk på lønnen. Det er skuffende i betragtning af, at der på landsplan er mangel på anæstesisygeplejersker, mener Margit Kaas, uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske på OUH.
»Lønløftet er rigtig godt, men fra grundlønnen og op til os, der har taget en specialuddannelse, er lønspringet ikke ret højt. Jeg savner anerkendelse af at have taget en ekstra uddannelse på to år, hvor vi uddanner os til at stå med et helt særligt ansvar for patienterne,« siger Margit Kaas, der ligesom sine kolleger p.t. får 1.297 kr. i specialuddannelsestillæg pr. måned.
Mikael Flintegaard, der også har en specialuddannelse som intensivsygeplejerske, er på sygeplejerskernes sidste løntrin.
»Efter mere end 10 år i faget er jeg som fuldtidsmedarbejder i dag på 31.656 kr. om måneden i grundløn. Jeg får tillægget for min specialuddannelse, to erfaringstillæg og et undervisningtillæg, så samlet er min løn på ca. 38.000 kr. uden pension og vagttillæg,« fortæller Mikael Flintegaard.
Dorthe Boe Danbjørg forstår godt de specialuddannedes skuffelse.
»Grunden til, at vi har prioriteret, som vi har, er, at vi kan se, at de specialuddannede grupper er nogle af dem, vi er lykkedes med at løfte lokalt. Og en af konsekvenserne af treparten er, at vi får en dynamisk lønudvikling, hvor der gives løn bl.a. i forhold til arbejdskraftmangel som følge af treparten. Derfor forventer vi også, at de kommende lokale lønforhandlinger kan betyde ekstra honoreringer til udvalgte grupper,« siger Dorthe Boe Danbjørg.
Ved de seneste OK-forhandlinger på sundhedsområdet i 2021 stemte et flertal af sygeplejerskerne nej til forhandlingsresultatet på 5 pct. over tre år. Denne gang er sygeplejerskernes OK-resultat bundet sammen med trepartsaftalen fra december 2023 mellem regeringen, KL, Danske Regioner, FH og Akademikerne. Og her er der lagt en forhindring ind for en gentagelse af 2021-strejken. Alle overenskomstfornyelserne på det offentlige område er sammenkædet, så eksempelvis sygeplejersker som enkelt organisation ikke kan gå i konflikt, hvis medlemmerne forkaster resultatet ved den forestående urafstemning.
»Jeg får blandede tilbagemeldinger fra medlemmerne. Trepartsaftalen betyder eksempelvis, at sygeplejerskerne i kommunerne ikke får del i den del af lønløftet. Det skaber frustration, men jeg håber selvfølgelig, at OK-aftalen generelt får opbakning, men jeg er spændt på resultatet,« siger Dorthe Boe Danbjørg.
For arbejdsgiverne handler den nye lønaftale især om at kunne tiltrække og holde sygeplejerskerne på de offentlige arbejdspladser. Ifølge Heino Knudsen (S), som er regionsrådsformand i Region Sjælland og formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, vil den nye aftale komme både personale og patienter til gode:
»Alle ansatte i det regionale sundhedsvæsen vil opleve en lønstigning, og sammen med den fokuserede indsats på bedre arbejdstilrettelæggelse og arbejdsmiljø er vejen banet for endnu mere attraktive regionale arbejdspladser. Det er også godt nyt for patienter, der har brug for udredning og behandling,« siger han i en pressemeddelelse fra Danske Regioner.