Fortsæt til indhold
Indland

»Vi kan ikke allesammen ligne Miss Universe, og vi bliver ulykkelige, hvis det er vores mål i livet«

Ditte Alexandra Winther-Lindqvist har forsket i leg i over 20 år. Hun er bekymret over den kultur, som hudplejeprodukter til børn understøtter.

Da hun var barn, stjal hun makeup fra sin mor for at klæde sig ud.

I dag er der hudplejeprodukter på selv små børns ønskelister.

Og der er stor forskel på de to ting.

I mere end 20 år har lektor Ditte Alexandra Winther-Lindqvist forsket i børns leg. Hun interesserer sig for, hvordan leg udvikler mennesker og fællesskaber. Hvordan den skaber venskaber og identiteter.

Nu kommer hun med et opråb til danske forældre.