Gruppe af forældre råber op om problemer på endnu en skole

En uge efter at Borup Skole i Køge blev hvirvlet ind i en mediestorm efter beretninger om overgreb mellem børn, er der kritik af endnu en folkeskole.

Denne gang er der tale om Agedrup Skole øst for Odense. En gruppe på tre forældre har sendt en bekymringsskrivelse til en række medier, byrådspolitikere og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) grundet problematiske forhold på skolen.

Mattias Tesfaye bekræfter at han har modtaget brevet, hvor der bl.a. bliver beskrevet fysiske og psykiske overgreb børnene imellem.

Med skrivelsen følger 113 underskrifter, som angiveligt skulle være fra forældre til elever på Agedrup Skole.

»På baggrund af blandt andet elevernes fortællinger oplever vi, at lærernes pædagogiske råderum indskrænkes, at uhensigtsmæssig adfærd ikke afføder en konsekvens og at eleverne i uacceptabel grad er med til at sætte dagsordenen på skolen. Vores oplevelse er, at det påvirker skolens kultur i en negativ retning og skaber utryghed for flertallet af eleverne,« står der bl.a. i skrivelsen.

Fyns Politi bekræfter at de har modtaget anmeldelser fra Agedrup Skole. I 2023 modtog Fyns Politi tre anmeldelser om vold og trusler mellem elever på Agedrup skole. I 2024 har Fyns Politi modtaget to henvendelser om konkrete episoder på Agedrup Skole. Om episoderne i 2024 skriver Fyns Politi i en mail til Jyllands-Posten:

»Begge episoder omhandler i alt 4 unge som er blevet dårlige efter indtagelse af formentlig hash. I umiddelbart forlængelse af den første henvendelse har Fyns Politi været i kontakt med en person som opmærksomheden blev henledt på. Personen kunne dog ikke knyttes til episoden.«

Hos Odense Kommune konstaterer skolechef, Nikolaj Juul Jørgensen, at forvaltningen har modtaget henvendelsen samtidig med pressen.

»Vi ser på sagen med stor alvor. Vi er naturligvis interesserede i, at vores skoler er gode og tillidsvækkende. Det gælder for både børn, forældre og medarbejdere. Vi er i gang med at danne os et overblik over de rejste kritikpunkter, hvordan der er handlet på de konkrete punkter, samt ikke mindst hvad det måtte kalde på af handling den kommende tid,« skriver han i en kommentar.

Venstres medlem af Odense Kommunes børn- og ungeudvalg, Mark Grossmann, tager den skriftlige bekymringsskrivelse meget alvorligt.

»Holder det stik, tyder det på, at man fra skoleledelsen ikke har søgt hjælp rettidigt. Alle forældre bør kunne forlange, at der drages omsorg, når de slipper deres børn. Jeg kan godt forstå, at forældrene reagerer kraftigt, når de oplever, at det ikke sker,« siger han.

Mark Grossmann har tillid til, at Odense Kommunes Børne- og Ungeforvaltning kan tage hånd om eventuelle problemer på Agedrup Skole. Men han opfordrer forvaltningen til hurtigst muligt, at danne sig et overblik over, om der er problemer på andre skoler i kommunen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra skoleleder på Agedrup Skole Christian Gantzhorn Hovendal.

David Kieler er blandt initiativtagerne til bekymringsbrevet. Han fortæller til Jyllands-Posten, at han har en søn på skolen, der selv har været offer for en af de episoder, der bliver beskrevet i brevet. Han føler ikke, at skolen gør nok, for at forældrene kan sende deres børn trygt i skole:

»Når vi er gået til skolens ledelse med de her sager, så er vi blevet mødt med, at skolen ikke går ind for straf, men vil handle med pædagogik. Det er vi principielt enige i, men vi savner alligevel konsekvenser og handling, så vores børn kan være trygge mens de er i skole,« forklarer han.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), forklarer i en mail til Jyllands-Posten, at han har modtaget, men endnu ikke har haft mulighed for at læse brevet. På baggrund af sagen udtaler han dog:

»Det er vigtigt for mig at understrege, at der skal være plads til alle børn i folkeskolen, men der skal ikke være plads til alt opførsel. Og vold og stoffer hører på ingen måder hjemme på en skole. Det skal mødes med sanktioner.«

Hvilke konkrete sanktioner uddyber han ikke nærmere. Men han understreger dog, at regeringen ser på, om der er behov for at »stramme op på ordensreglerne.«