Fortsæt til indhold
Indland

Ender det med, at en eneste læge bliver politianmeldt i Ozempic-sagen?

Inden regionerne meddelte, at de har politianmeldt borgere, men vil lade patienttilsynet afgøre, om læger skal politianmeldes, fik regionerne en meget klar besked.

I 2019 var Erik Jylling direktør i Danske Regioner og orkestrerede dengang i kulissen et angreb på Styrelsen for Patientsikkerhed for at fare alt for hårdt frem mod læger og Region Sjælland i sagen om mangelfulde undersøgelser af kvinder mistænkt for at have brystkræft.

Styrelsen havde meldt sagen til politiet, som havde ransaget regionskontorer, beslaglagt dokumenter og rejst sigtelser mod ledende medarbejdere. Baggrunden var bl.a., at man på Ringsted Sygehus bevidst i en årrække havde givet kvinderne en dårligere kræftundersøgelse, end de havde krav på, og efterfølgende vildledte dem.

I dag er Erik Jylling koncerndirektør i Region Hovedstaden, som tirsdag meddelte, at den vil politianmelde 20 borgere mistænkt for at videresælge Ozempic som slankemiddel på det sorte marked.

De læger, som har gjort det muligt for borgerne at hente Ozempic med tilskud til mange års forbrug, vil regionen ikke politianmelde.