Fortsæt til indhold
Indland

Vildt vejr udløser blæst om store klimaprojekter

Kampen for at sikre en række huse ved en bugt syd for København er et godt eksempel på, hvordan der efter vildt og ekstremt vejr som i 2023 opstår uenighed om klimatilpasning. Syd for Kolding er digeplaner, som tidligere blev stoppet af protester, blevet genoplivet.

Under stormfloden i oktober sidste år kæmpede Tonny Christensen i de sene nattetimer en brav kamp for at holde havet væk fra sit hus i Solrød.

Nu kæmper han og andre pressede husejere rundt i landet for at få lige præcist det dige, den mur eller den sandfodring, som de mener, er den rigtige løsning til at sikre deres huse mod elementernes rasen.

Efter det vilde vejr i 2023 og en næsten lige så vild start på 2024 går bølgerne højt. Mange steder venter en millionregning, der skal betales.

Hvem skal hænge på den? Og hvad med naturen?