Jordskred begyndte i 2021 – men Nordic Waste fyldte jord på indtil december 2023
Jorden i Ølst ved Randers begyndte allerede at bevæge sig i 2021 – eller måske endnu tidligere – alligevel modtog Nordic Waste enorme mængder jord helt frem til den 6. december 2023. Randers Kommune vidste, at der var jordskred i gang og konfronterede virksomheden, men gjorde ikke mere.
Mens enorme mængder jord var i fuld gang med at skride, fortsatte virksomheden Nordic Waste ufortrødent med at modtage jord og gøre bunken af lettere forurenet jord ved landsbyen Ølst større og større.