Fortsæt til indhold
Indland

Nordic Wastes giftige arv: Her er historien om »en tikkende miljøbombe«

Den rigmandsejede miljøvirksomhed Nordic Waste står i en af de største miljøsager i Danmark i nyere tid. Sådan gik det til, at en hel landsby risikerer at blive oversvømmet med jord.

Da direktør David York i 2021 viste en journalist rundt på Nordic Waste, fortalte han, hvordan virksomheden serverede fadøl og pølser for naboerne et par gange om året i åbenhedens navn.

Med åbenhed kommer man længst, erklærede han.

Siden er der løbet meget vand i åen, om man så må sige.

Netop nu er virksomheden centrum i en historisk miljøskandale, hvor millioner af tons lettere forurenet jord har sat sig i bevægelse og truer med at gøre skade på omgivelserne, herunder særligt den lokale Alling Å.

Virksomheden forsøgte først selv at inddæmme jordskreddet, men den 19. december 2023 forlod medarbejderne pladsen og overlod arbejdet til Randers Kommune.

Nu er spørgsmålet: Hvem kommer til at betale for det omfattende arbejde, der i yderste konsekvens kan komme til at koste et milliardbeløb?

Artiklen er publiceret i samarbejde med Finans.