Seks nedslag i kong Frederiks nye bog: Gud, konge og danske oste

Om sin far, prins Henrik

»Jeg er også præget af en far, som var meget patriarkalsk anlagt, og som gennem hele mit liv var stolt af sin franske baggrund.«

Dette patriarkalske familiesyn forsøgte prins Henrik at give videre til sine to sønner.

»Her har jeg dog lært meget af at have en hustru, som fra tid til anden minder mig om, at jeg selvfølgelig ikke altid har ret, og at mine ord ikke står til troende pr. automatik, bare fordi jeg er manden i huset,« siger kongen.

Prins Henrik i døde i 2018 i en alder af 83 år efter et kompliceret forløb, hvor han havde kritiseret sin rolle som nummer tre og ikke ønskede at blive begravet sammen med dronning Margrethe i deres planlagte fælles gravsted i Roskilde Domkirke.

»Der er gået så lang tid, siden han døde, at jeg i dag bedre kan vende tilbage til minderne og samle op på hans liv. Fundere over, hvem han var, og hvad han har betydet for mig.«

Også prins Henriks tilsyneladende anstrengte forhold til danske oste får ærlig og kærlig omtale i bogen:

»Min far elskede sit hjemlands oste og var i alle årene i Danmark tvunget til at sige ”Uhm, danske oste!” Han lod jo, som om de smagte himmelsk, når han var med i et eller andet eksportfremstød i udlandet, selv om han tænkte ”Vor herre bevares, det her har aldrig været længere væk fra en ost!«

Om at vente på at blive konge

Kongen fortæller åbent om sin svære ungdom, hvor han havde svært ved at forlig sig med tanken om, at han skulle være konge:

»Det er ingen hemmelighed, at jeg som barn og ungt menneske havde svært ved at forlige mig med tanken om engang at skulle være konge,« siger han.

»Jeg ville bare være som alle andre drenge på min alder, og i mange år var det at sige ”konge” om mig selv ikke noget, jeg ønskede. Overhovedet.«

Den unge tronarving hadede, når de andre teenagere i skolen på Krebs Skole mindede ham om, den opgave, der ventede.

»Det var både et irritationsmoment og en frustration, der nogle gange kunne rejse så store følelser i mig, at jeg fik lyst til at skubbe eller slå, hvis en af den andre i klassen nævnte, at jeg skulle være konge,« siger han.

Særligt kronprinsens 18-års fødselsdag var svær, fortæller han.

»Min 18-års fødselsdag husker jeg som noget nær verdens undergang. Det var følelsen af, at nu sluttede alt, hvad der var sjovt og spændende.«

»Det gjorde det så heldigvis ikke,« tilføjer han.

Om klimaforandringerne

Ét af disse særlige interesseområder for det nye kongepar er klimaforandringerne, som det nye kongepar er optaget af at forebygge og bekæmpe, fremgår det af bogen.

»Som kongepar er vi optaget af at kunne medvirke til at give jordkloden videre til den næste generation i god stand, hvilket forudsætter, at vi fremmer den grønne omstilling. Vi vil derfor i videst muligt omfang støtte op om indsatser for naturbevarelse, biodiversitet og imødegåelse af klimaforandringer,« skriver kong Frederik.

Om sin hustru, Mary

Et tema, som kongen vender tilbage til flere gange i bogen, er den støtte, som dronning Mary har givet ham. Hun har været en vigtig medvirkende årsag til, at han i dag er glad for at have overtaget tronen, fastslår han.

Mødet med den unge australier i Sydney under OL i år 2000 blev en »milepæl«, forklarer han.

»Jeg har tit spurgt mig selv, om det var højere magter, der greb ind og sørgede for, at jeg skulle møde min udkårne og livsledsagerske i Sydney of all places, længst ude på kloden, og første gang nogensinde jeg var i Australien.«

Mary har været med til at præge hans livssyn, fortæller kongen:

»Min næstekærlighed modnedes betydeligt, da Mary og jeg mødtes, etablerede os og fik børn. Omsorg for og opmærksomhed på mine medmennesker var ikke fremmed for mig inden, men det at blive gift og få fire børn betød, at alle de umiddelbare behov, drømme og ønsker, som typisk tager afsæt i én selv, blev skubbet i baggrunden.«

Om Gud og kristendom

Kong Frederik slår fast, at kristendommen hænger uløseligt sammen med Danmarks historie. Han svarer også på kritikken af, at hans valgsprog ikke nævner Gud direkte, hvilket næsten alle danske kongers valgsprog ellers har gjort gennem historien.

Gud er indirekte med i valgsproget via udtrykket »forbundne«, forklarer han. Dét skal både forstås som »forbundne med hinanden, forbundne med Gud og forbundne med historien«.

»Jeg ønsker at markere, at vi som mennesker er forbundne – til hinanden, til vores kristne tro og til vores fælles historie,« forklarer han og uddyber, at den kristne tro i dag fylder »meget mere i mit liv end tidligere«.

»Jeg holder af at komme i kirken, ikke mindst til livets store begivenheder – dåb, konfirmation, bryllup og begravelse,« skriver han.

Og et andet sted i bogen:

»I hverdagen går jeg ikke rundt og forholder mig til den kristne tro hele tiden. Jeg synes, det gælder om, at vi hver på vores måde finder en god, sund balance i forhold til troen og kirken i Danmark.«

Om fremtidens kongehus

Modsat deres private venner skal kongeparret ikke til at trappe ned på deres arbejdsliv nu. Tværtimod. De kommer til at sætte deres eget præg på kongehuset, siger Frederik:

»Vi kommer til at gøre det anderledes end min mor, både hvad angår Kongehusets organisation og administration, og hvordan vi som familie veksler mellem arbejde og fritid,« siger han.

»Det er vigtigt med timeouts, fordi vi sandsynligvis får endnu mere at lave. Mary og jeg har interesseområder, der i stigende grad vil kræve vores tilstedeværelse i vidt forskellige fora herhjemme og i udlandet.«

Hele bogen ”Kongeord” er i handlen fra onsdag, udgivet af Politikens Forlag. Den tæller 109 sider. Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen på grundlag af en række samtaler med kong Frederik på Amalienborg, mens kongen endnu var kronprins.

I den daglige nyhedspodcast Hvis du vil vide mere kan du høre Jyllands-Postens kongehusanalytiker, Niels Th. Dahl, fortælle mere om de mest interessante pointer fra bogen ”Kongeord” med kong Frederik i hovedrollen.