Fortsæt til indhold
Indland

Jyllands-Postens nye topchef: »Man behøver måske ikke at fløjte hele tiden«

Jyllands-Postens nye ansvarshavende chefredaktør Marchen Neel Gjertsen er den første af sin slags på to punkter.

Marchen Neel Gjertsen har »en ting« med at fløjte. En god ting, vel at mærke. Men der er noget ganske særligt, som kan slukke hendes lyst til at lave sin egen musik.

»Jeg fløjter ikke så meget, når jeg sidder i Teams-møder med Excel-ark med powerpoints og strategimøder,« sagde hun til Mediawatch i 2021.

Dengang var hun chefredaktør. Mandag blev hun udnævnt til ansvarshavende chefredaktør efter en længere rekrutteringsproces, hvor hun søgte det job, hun har været konstitueret i siden august.

Det bliver nok lidt svært at komme uden om møder og Excel-ark nu. Hvorfor valgte du alligevel at søge stillingen?