Der er kun én løsning for mælkedrikkere, som hader de nye skruelåg
Arlas nye skruelåg har udløst en storm af protester fra rasende forbrugere, som nu kæmper med at åbne kartonerne og dernæst hælder mælk ud over bordet. De nye, fastgjorte låg vil den kommende tid brede sig til flere produkter, men for mælkedrikkerne er der en udvej.
Kritikken er regnet ned over Arla Foods, siden mejerikoncernen for nylig udstyrede sine mælkekartoner med fastgjorte skruelåg.
På Facebook har Arla foreløbig fået 1.300 kommentarer til de nye skruelåg, og der bliver ikke ligefrem klappet i takt over nyheden.