Danske forskere tester som de første effekten af højdosis vaccine
Over en halv mio. danskere har foreløbig takket ja til et stik mod influenza. Nu undersøges det, om en højere dosis kan forebygge indlæggelser og dødsfald. Noget tyder på det.
Rusk, regn, influenza og coronavirus.
Sæsonen for infektionssygdomme som influenza og covid-19 er indledt, og ikke mindst coronasmitten er stigende, viser de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI). Vaccination mod de to sygdomme er i fuld gang, men et nyt forskningsprojekt rejser spørgsmålet: Får vi nok i sprøjten mod influenza?