Fortsæt til indhold
Indland

»Insekterne skal tilbage på forruden«

Antallet af insekter er gået dramatisk tilbage. Nu kommer en minister med et tiltag, der skal give flere insekter på forruden.

Der var engang, hvor man knap kunne køre 100 km, uden at forruden på bilen var fuldstændig smurt ind i klistrede, døde insekter. Sådan er det ikke mere.

I Tyskland er 75 pct. af insekterne forsvundet de seneste 50-100 år – i Danmark er sket nogenlunde det samme. Det har skabt dyb bekymring blandt biologer og miljøorganisationer, der taler om en voksende biodiversitetskrise. Nu kommer hjælpen – fra en uventet kant.