24-årig er gået fra et liv i det, der lignede luksus, til dna-dragt og en sigtelse for dobbeltdrab
På de sociale medier levede han på overfladen et jetset-liv. Mandag i retten mødte han op iført en blå dna-dragt og badetøfler. Han er manden, der nu er sigtet for at have forgiftet to kvinder. Grove forbrydelser, som han nægter sig skyldig i.
En entreprenør med domicil i en millionby i Mellemøsten.
Sådan beskriver den nu 24-årige sigtede mand i forgiftningssagen fra Aarhus sig selv på de sociale medier. Billeder på hans profiler bekræfter fortællingen om en ung mand, som er gået fra en opvækst i en dansk provinsby til et liv i overhalingsbanen.
Sådan så livet i hvert fald ud på overfladen.