Advokat skriver, at han kan have »afgørende« oplysninger i spektakulær retssag om de hemmelige tjenester
Dommerne i Østre Landsret kom tirsdag på en uventet opgave, da statens advokat ville afskære et centralt vidne fra at udtale sig.
Ud på eftermiddagen i fredags sendte advokat Jonas Christoffersen et brev til Østre Landsret. Her skrev han, at hans klient, advokat Thomas Brædder, er i besiddelse af oplysninger, som kan være af »afgørende betydning« i den retssag, som Ahmed Samsam har anlagt mod efterretningstjenesterne for at få deres ord for, at han arbejdede som agent for dem.
Den opsigtsvækkende oplysning fik tirsdag efterretningstjenesternes advokat, Kammeradvokaten, til at protestere kraftigt mod, at advokaten får lov til at udtale sig som vidne i Østre Landsret. Landsretten har ellers tidligere sagt, at advokaten godt kunne vidne.
Men her var tale om helt nye oplysninger, som sætter sagen i et helt andet lys, lød det var kammeradvokat Peter Biering.
»Det er første gang, vi bliver opmærksomme på, at forklaringerne her kan dreje sig om noget helt andet, end landsretten tidligere har taget stilling til,« sagde han: