Elendigt sommervejr var med til at afværge en »forfærdelig situation«

Pludselig væltede blæsten og regnen ind over landet, lige da danskerne gjorde klar til at indtage strandene og sommerhusene midt i deres ferie.

Mens nogle bandede over den uforudsigelige juli og den stormfulde august, var det omskiftelige vejr med til at afværge en krise, der især lurede i Jylland.

»Der var optræk til en helt forfærdelig situation,« siger Jens Würgler Hansen, biolog og seniorrådgiver ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet og fortsætter:

»I maj og juni oplevede vi nogle lange, solrige perioder, der gav god grobund for plantevækst i havet. Samtidig steg havtemperaturerne, ligesom der ikke var ret meget vind, hvilket har en stor betydning for tilførslen af ilt. Det så ud til at gå helt, helt galt. Den tanke havde jeg også selv. Men jeg var varsom med at levere en katastrofemelding, fordi jeg vidste, at den aktuelle iltsvindssituation er meget afhængig af vejret. Og nu er jeg jo glad for, at jeg tog det forbehold.«

Tydelig konsekvens

Situationen var kritisk flere steder i landet, især i Limfjorden og i det sydlige Lillebælt. Der var udsigt til, at iltsvindet ville have udviklet sig i en mere kritisk retning end i de seneste mange år, lyder det i en rapport fra Miljøstyrelsen, der er blevet udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.

Det lignede kulminationen på det problem, der har været bredt kendt gennem de seneste 40 år.

»Indtil startem af 1980’erne havde man ikke forestillet sig, at der var konsekvenser ved at hælde gødning ud i havet. Man forestillede sig, at havet var så stort, at det sagtens kunne klare det. Pludselig begyndte konsekvensen at blive tydelig i form af bl.a. udbredt fiskedød,« siger Jens Würgler Hansen.

Og hvorfor bør du bekymre dig over det? Det spørgsmål er seniorrådgiveren blevet vant til at levere et klart svar på:

»I sidste ende dør havet, når der er langvarigt iltsvind. Det kan få katastrofale konsekvenser for havmiljøet og alt det liv, der er i de danske farvande. Det ville jo svare til, at der pludselig manglede ilt blandt os mennesker oppe på landjorden. Alt liv er afhængig af det, og det eneste, der stadig kan overleve, er bakterier.«

Derfor var det så afgørende med den udvikling, der pludselig opstod i løbet af mange danskeres sommerferie, og som er blevet kortlagt i den netop offentliggjorte rapport.

»Det er alvorligt«

»Juli var en meget kølig måned med masser af blæst. Det forbedrede situationen markant, fordi stigningen i havtemperaturen blev bremset for en stund, og især fordi havet blev iltet på grund af vinden. I august opstod der endda noget så usædvanligt som en sommerstorm, der fik blandet overfladevandet ned i større dybder. Derfor blev iltforholdene markant forbedret,« forklarer Jens Würgler Hansen.

På den måde har »iltsvindet fået et pusterum« ifølge havbiologen.

»Men det er ikke sådan, at der ikke længere er problemer ude i havmiljøet. Vi har stadig et areal på knap 1000 kvadratkilometer, hvor livet i havet er dødt eller døende. Det er alvorligt,« siger han.

Derfor håber han, at det vil være muligt at begrænse udledningen af gødning og trawlfiskeri, der er med til at skabe iltsvindet i farvandene.

Og så er der det uforudsigelige vejr, hvor danskerne måske skal justere deres opfattelse af, hvad der er det perfekte sommervejr.

»Det kommer an på, om man er strandgæst eller havmiljø-entusiast. Hvis man er det sidste, skal man håbe på de her kolde, blæsende somre. Men det er jo lidt skrøbeligt at basere miljøpolitikken på, at vi får nogle køligere og mere blæsende somre. Det burde være sådan, at selv under en normal eller solrig sommer kan havmiljøet stadig være i en acceptabel tilstand,« siger Jens Würgler Hansen.