Spækhuggere i Danmark kan tilskrives klimaforandringer, vurderer ekspert
Søndag blev fire-fem spækhuggere observeret nord for Skagen. Det er ikke usædvanligt, men det sker tidligere på året, end det plejer. Det kan bl.a. skyldes stigninger i havtemperaturen, vurderer ekspert.
Det er ikke kun Sydeuropas vejr, der slår varmerekorder – det gør havtemperaturerne også.
For nyligt blev Middelhavet målt til 28,71 grader, og det har fået spækhuggere til at følge sild og makreller, der er søgt tidligere mod nord.
Sådan lyder vurderingen fra kurator ved Den Blå Planet, Lars Skou Olesen. Han peger på, at klimaforandringer har fået fisk og spækhuggere til at ændre vandringsmønstre.
En udvikling, der kan få betydning for, hvor ofte det sort-hvide rovdyr vil opholde sig i dansk farvand, lyder det fra Lars Skou Olesen.