Fortsæt til indhold
Indland

41-årig mand sigtet for knivdrab var eftersøgt på gerningstidspunktet

I flere uger havde den sigtede for knivdrabet på en ansat i psykiatrien været efterlyst af politiet. Hvorfor han alligevel var på fri fod på gerningstidspunktet, er uklart.

Da en 41-årig mand fredag dræbte en ansat på Retspsykiatrisk Ambulatorium i Brøndby og sårede to andre, var han allerede efterlyst af politiet og stod til genindlæggelse. Alligevel var han på fri fod på gerningstidspunktet. Var genindlæggelsen blevet gennemført, havde den 41-årige ikke kunnet møde op og vandre ind ad døren til afdelingen, hvor han begik sin ugerning.