Fortsæt til indhold
Indland

Field's-gerningsmandens behandler genkendte ham på videoer: Jeg var mundlam

To psykologer vurderede inden skyderiet i Field's, at den senere gerningsmand led af skizofreni. Men deres vurdering blev underkendt. Det viser nye dokumenter. Den ene psykolog vidste ikke, hvad hun skulle »stille op«.

Mandag morgen den 4. juli sidste år åbnede en psykolog sin computer. Hun gav sig til at læse nyheder om det masseskyderi i indkøbscentret Field’s, der havde fundet sted dagen inden.

Da hun så videoerne af den formodede gerningsmand, fik hun et chok.

Der var ingen tvivl. Han var hendes patient.