Charlotte Buchard blev ansigtet på skandalen
Tirsdag blev ledelsen på AUH's mavetarmkirurgiske afdeling »indtil videre« fritaget for tjeneste. Cheflænge, Charlotte Buchard Nørager, har de seneste måneder lagt kind til verbale lussinger og sønderlemmende kritik af afdelingen. Men hvem er kvinden bag kitlen?
Da Charlotte Buchard Nørager en sommerdag i 2022 trådte ind gennem glasdøren til mavetarmkirurgisk afdeling, var det som nyudråbt cheflæge. Hun vidste, at der ventede mange opgaver og mange udfordringer.
Hvad hun ikke vidste var, at der knap et halvt år senere ville være massiv mediebevågenhed på den afdeling, hun havde haft sin daglige gang på i snart et årti. At afdelingen ville komme til at lægge navn til det, der senere blev betegnet som »kræftskandalen«.