Kræftpatienter opereres for sent. Der mangler penge og personale. Og udlandet kan ikke hjælpe. Hvad gør vi?
Den perfekte – og meget problematiske – storm raser i sundhedsvæsnet, og både kræftsagen fra Region Midtjylland, en række redegørelser og nye kræfttal har de seneste måneder afsløret, at presset på sygehusene i høj grad også har ramt kræftpatienterne. Fem eksperter giver deres bud på, hvilke redningskranse der skal smides ud.
Sundhedsvæsnet er presset fra mange fronter. Vi bliver flere og flere ældre, og antallet af patienter, som sendes hen i køen til sygehusenes scannere og operationslejer, vokser år for år. Sygehusene kan ikke skaffe sygeplejersker nok – og slet ikke de specialiserede af slagsen, som bl.a. skal tage sig af de mest syge, de akutte, de nyopererede samt…