Ekstrem regn gav stor erstatning – nu kan landmand få penge for tørke

Den voldsomme tørke i 2018 kostede Søren Korsgaard flere hundrede tusinde kroner, fordi hans afgrøder visnede. Ifølge klimaforskere er det ændrede klima formentlig hovedforklaringen – og det kan blive endnu værre, i takt med at det bliver varmere, og klimaet bliver mere ustabilt.

Efter tørken tog Søren Korsgaard et nyt middel i brug for at sikre sig mod konsekvenserne af den globale opvarmning. Men paradoksalt nok er det skader på grund af for meget regn – og ikke for lidt – der siden 2021 har givet ham en stor erstatning for tabte indtægter.

»Jeg vil i hvert fald kun anbefale andre i samme situation at gøre som mig. Det er så store beløb, der er på spil. De ekstremer kommer jo hyppigere og hyppigere – enten er det tørt i en lang periode, eller også er det meget vådt,« siger han.

Søren Korsgaard er landmand og driver gården Bramskov lidt nordøst for Holstebro. Hans middel mod tab efter ekstreme vejrhændelser er en såkaldt afgrødeforsikring, som han har tegnet hos forsikringsselskabet Topdanmark. Også i år har han udsigt til en erstatning.

Topdanmark har forsikret ca. halvdelen af de danske landbrug. Her oplyser landbrugschef Preben Rasmussen, at en del landmænd allerede har sagt ja til at forsikre deres afgrøder, og han forventer at antallet vil øges i fremtiden.

»Før tørken i 2018 fandtes denne type forsikring ikke. Men klimaforandringerne har skabt et nyt marked for forsikringer. Ca. 5 pct. af de produktionslandbrug, vi har forsikret, har valgt afgrødeforsikringen. Vi mener, at ordningen er relevant for majoriteten af vores landbrugskunder,« siger Preben Rasmussen.

Han vil af konkurrencehensyn ikke oplyse mere om antallet af kunder eller om, hvor meget selskabet hidtil har udbetalt i erstatning. Til gengæld tror han, at klimaforandringerne kan få større betydning på fremtidens forsikringer:

»Jeg tror, at vores forsikringer kan få større udbredelse som følge af de vejrsituationer, vi ser i øjeblikket. Jeg kunne også godt forestille mig, at danske familier begyndte at forsikre alt fra fester til større events, studentergilder og lignende. For en fest kan blive ødelagt af alt for meget regn, eller hvis der pludselig bliver 35 graders varme, da klimaforandringer ikke kun rammer landbruget.«

Ifølge klimaprofessor Sebastian Mernild, leder af Climate Cluster på Syddansk Universitet, vil det rent klimamæssigt give mening generelt at forsikre sig mod klimaforandringer – selv om han ikke kan sige, hvor i tid og sted klimaekstremer vil ramme.

Klimasituationen kan ifølge professoren sidestilles med en gryde med vand i kog. Det vil boble, men man kan ikke sige, i præcist hvilken side af gryden den næste boble vil komme.

»Ingen går hus forbi. For hver halve grad den globale opvarmning stiger, vil der være mere intensitet i tørke og ekstrem nedbør samt opstå flere temperaturekstremer. Og en ekstrem kommer sjældent alene, de kommer ofte tæt efter hinanden. Hyppigere og mere intenst,« siger Sebastian Mernild.

Følsomme afgrøder

Det har den 47-årige Søren Korsgaard allerede oplevet. Han har drevet Bramskov, siden han i 2007 overtog gården fra sine forældre.

På gården driver han i alt 200 hektar jord inkl. forpagtede arealer og dyrker byg og hvede og forskellige specialafgrøder, som sælges videre og anvendes som udsæd hos andre landbrug. Siden 2020 har afgrøderne været forsikret på anbefaling fra en forsikringsmægler.

»Jeg vidste ikke, at der fandtes sådan en afgrødeforsikring. Vi kunne på det tidspunkt godt huske, hvad tørken i 2018 gjorde ved os. Her vandede vi alt det, vi kunne, men af de afgrøder, der ikke fik vand, avlede vi højst 50 pct. af,« siger Søren Korsgaard.

Lige nu tegner det værre end i 2018. Fordi tørken er kommet tidligere på året.

Søren Korsgaard har især to afgrøder, der er meget følsomme over for både tørke og for meget regn. Hybridspinat, der høstes som frø, er én af de afgrøder, der er hårdest ramt. Også hans hestebønner er hårdt ramt.

»I forhold til mange andre landmænd skal jeg nok ikke klage. Vi kan vande en stor del af vores marker, men selv der, hvor vi kan vande, kan vi ikke følge med, og afgrøderne er begyndt at tabe pusten. Selv på de vandede arealer bliver der udbyttetab,« lyder det.

Men selv kunstvandingen er ikke nok til at rette op de skader, som følge af årets tørke. Søren Korsgaard forudser, at udbyttetabet i år bliver mindst 20 pct. på de arealer, han kan vande. På andre markarealer forudser han tab på i hvert fald op over 50 pct.

Den skade kan den regn, der er lovet natten til onsdag, slet ikke rette op på.

»På vores lokaludsigt er der udsigt til under 2 mm regn. Vi skal have i hvert fald mindst 30 mm, før det batter noget – og gerne op til de 100 mm, der er i underskud,« siger Søren Korsgaard.

I foråret 2021 regnede det så meget, efter at hybridspinaten var kommet op, at store dele af marken stod under vand.

Også Søren Korsgaards mark med hvidkløver blev i 2021 ødelagt af for fugtigt efterårsvejr, og i alt fik han det år udbetalt ca. 450.000 kr. som kompensation for tabt udbytte.

Søren Korsgaard betaler årligt ca. 50.000 kr. for sin forsikring.

»Det lægger en fin bund under vores økonomi. Det var derfor, jeg valgte forsikringen i sin tid,« siger han.

Samfundets opgave?

Ud over skade ved for lidt nedbør – tørke – eller for meget nedbør, dækker afgrødeforsikringen også ved frostskader eller i tilfælde af, at en flok gæs har slået sig ned og spist afgrøden, eller hvis en flok kronhjorte har gjort det samme.

Men ud over de private forsikringer mod klimaforandringer dækker Naturskaderådet, der er placeret under Erhvervsministeriet, i hvert fald også en del af udgifterne i tilfælde af f.eks. stormflod.

Naturskaderådet, det tidligere Stormrådet, beslutter efter en storm eller en anden ekstremhændelse, om der er tale om stormflod. I givet fald kan berørte hus- og grundejere få erstatning, ligesom rådet yder tilskud til genrejsning, hvis en skovejer har mistet mange træer.

Det er forsikringstagerne, der via deres brandforsikring betaler 40 kr. årligt til ordningen. Det giver ca. 200 mio. kr. om året. Sidste år blev reglerne ændret, så man nu også kan få erstatning, hvis ens hus under en tørke slår revner og får sætningsskader.

Underdirektør Pia Holm Steffensen hos Forsikring & Pension er enig i, at klimaforandringer kommer til at fylde langt mere også i forhold til vores forsikringer.

Men hun mener, at samfundet bør gå ind og gøre langt mere for at forebygge og på den måde undgå de værste skader.

»Vi vil se mere nedbør, der falder hurtigere, og vand, der ikke kan sive ned i jorden, fordi den er alt for tør. Vi vil også se flere oversvømmelsesskader på både private og offentlige bygninger. Derfor er der brug for en indsats,« siger Pia Holm Steffensen, der især efterlyser handling fra de offentlige myndigheder.

»Vi har brug for en national klimahandlingsplan, så vi kan få et overblik over, hvor der mangler klimatilpasning. Forsikringsbranchen har allerede betalt mange milliarder kroner for klimaskader som følge af storme og oversvømmelser. Vi erstatter gerne skader, men vi mener, det ville være bedre at forebygge,« siger hun.

»Vi lever af at skabe tryghed for vores kunder. Og det giver ikke mening at opkræve ekstra præmier, fordi samfundet ikke gør nok for at forebygge klimakonsekvenserne. Derfor vil vi hellere have sat gang i en øget forebyggelse for som minimum at sikre, at forsikringerne ikke bliver dyrere end i dag,« lyder det videre.

Som en bilforsikring

Søren Korsgaard regner også med, at det i Danmark i fremtiden bliver mere almindeligt med afgrødeforsikringer.

»F.eks. i Tyskland og Frankrig er det jo lige så almindeligt at have afgrødeforsikringer, som vi har det med kaskoforsikringer til vores biler. Der er jo ingen herhjemme, der ikke tegner kaskoforsikring på sin bil til 500.000 kr. Når det gælder afgrøder, kan der jo være flere millioner på spil, så ud fra det kan jeg ikke forstå, at der ikke er flere, der tegner en forsikring på det,« siger han.