Ondskab eller en fejlslagen psykiatri? Mandag indledes Field’s-sagen
Naboerne betegnede ham som en sky og stille dreng, men en sommerdag skød han pludselig mod tilfældige i et storcenter. Mandag indledes sagen mod den 23-årige mand.
Var muslimer målet? Var det terror? En dansk udgave af den norske Anders Breivik?
Spørgsmålene stod i kø, og konspirationsteorier spredte sig som en steppebrand på de sociale medier, efter en 22-årig mand den 3. juli 2022 skød mod tilfældige mennesker i det københavnske indkøbscenter Field’s på Amager.
Men et helt tredje spørgsmål stod tilbage, efter tragediens første tåge var lettet, og det vil også præge den retssag, som begynder mandag.