Tiltalte gav torsdag formiddag svar på helt centralt spørgsmål
Torsdag fortsatte anklager Mette Bendix sin afhøring af den 37-årige mand, som er tiltalt for drabet på Mia Skadhauge Stevn.
Hvordan døde den 22-årige Mia Skadhauge Stevn?
Det er et helt afgørende spørgsmål i sagen om drabet på den unge kvinde, der mistede livet, mens kun to personer var til stede: hende selv og den 37-årige mand, som nu sidder anklaget for at have voldtaget og dræbt hende og parteret hendes lig. Kun det sidste forhold, usømmelig omgang med lig, erkender han.
Torsdag formiddag fortsatte anklager Mette Bendix sin afhøring af manden, og her fortalte han, hvordan den unge sygeplejerskestuderende døde.