Dette er en opfordring til nutidens forældre om at sænke skuldrene – og begå fejl
Danske forældre burde sænke skuldrene og acceptere, at de ikke kan kontrollere alt, og at de faktisk også bør begå fejl – både for deres egen og for børnenes skyld. Det mener psykologiprofessor og rektor Lene Tanggaard, som besluttede at skrive en bog til nutidens forældre, efter at hun havde set, hvor usikre mange af dem er.
Kære læser
Måske hørte du et bump en eftermiddag sidst i maj som lyden af en sten, der faldt til jorden fra godt halvanden meters højde.
Hvis du er nogens mor eller far, hører du måske endnu et bump om få minutter, når du læser de sidste linjer i denne artikel, og der falder også et sten fra dit hjerte. Linjerne herunder er et interview med professor i psykologi Lene Tanggaard om den bog, hun har skrevet til moderne forældre.