Fortsæt til indhold
Indland

Central del af EU's udlændingepolitik smuldrer: »Systemet er brudt sammen«

En ny vurdering fra Flygtningenævnet understreger endnu engang problemerne ved asylpolitikken i Europa, siger eksperter og politikere. Dansk minister er bekymret.

Endnu en flig er hugget af grundstenen i EU’s asylpolitik, og det har direkte konsekvenser for Danmark.

»Systemet er brudt sammen,« siger professor Marlene Wind fra Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.