Fortsæt til indhold
Indland

Sådan vil et adgangskrav på 6 til gymnasiet ramme de unge rundt omkring i landet

I nogle egne af landet vil få unge få døren smækket i til gymnasiet, hvis adgangskravet hæves til 6. I andre egne af landet bliver de unge noget hårdere ramt.

Hvis politikerne beslutter at indføre et skærpet adgangskrav til gymnasiet, vil det ramme kommunerne skævt.

I nogle dele af landet vil kun meget få unge blive forhindret i at komme ind på gymnasiet, hvis adgangskravet bliver sat op til 6. Mens andelen i andre kommuner vil blive tæt på at være tre gange så høj.

Det viser en analyse fra organisationen Danske Gymnasier. Analysen afspejler også en helt bestemt tendens i forhold til, hvor et øget adgangskrav rammer hårdest.