Fortsæt til indhold
Indland

Ny ringvej vil brage igennem deres baghave: »Vi er direkte chokerede over, hvor grov den såkaldte grovscreening er«

Nu gør boligejerne klar til beskydning fra flere sider.

»Jeg bliver 80 år næste år, og der er ufatteligt mange trapper i vores hus. Derfor var min kone og jeg ved at overveje at sælge og flytte til noget andet. Det kan vi ikke nu,« konstaterer Lars Søndergaard.

»Vores hus bliver usælgeligt,« tilføjer han med et suk.

Lars Søndergaard er én af de 120 boligejere i Dronningborg, som sidste fredag fik smidt en bombe i hovedet lige op til weekenden. Her kom det nemlig frem, at forvaltningen anbefaler politikerne at føre Randers’ nye ringvej klos op ad deres villakvarter.