Støj og ødelagt udsigt: Det kommer ny ringvej til at betyde for boligpriserne
»Det er klart, at en larmende vej i baghaven kommer til at påvirke omstændighederne,« siger Jacob Danoh Christiansen, ejendomsmægler og medindehaver af EDC Trio i Randers.
En ringboulevard tværs igennem kvarterets baghave, sådan at der kun er 50 meter fra den nærmeste villa til midten af den nye hovedpulsåre.
Det bliver virkeligheden for op mod 120 husejere i Rismøllekvarteret i Dronningborg, hvis forvaltningens anbefaling til linjeføringen af Ringboulevardens forlængelse bliver vedtaget af politikerne.
Ikke ligefrem et drømmescenarie for en boligejer, men hvad betyder det for husejerne i Dronningborg?