Juraeksperter kritiserer, at kun få kræftpatienter får hjælp til at søge erstatning
Selv om flere hundrede kræftpatienter har givet samtykke til, at deres kræftoperation forsinkes, kan de fortsat være berettiget til erstatning, hvis deres prognose er blevet forringet, lyder det fra flere eksperter, som kritiserer Region Midtjylland for at hjælpe for få patienter med at søge erstatning.
For en uge siden meldte Region Midtjylland ud, at man havde fundet frem til 40 af 293 for sent opererede kræftpatienter fra mave- og tarmkirurgisk afdeling på AUH, som kan være berettiget til erstatning, og som derfor nu bliver vejledt i at søge erstatning hos Patienterstatningen.
Det er de 40 såkaldte Hipec-patienter, som er blevet misinformeret om, at de ville miste deres plads i operationskøen, hvis de ønskede, at hospitalet skulle undersøge muligheden for at blive rettidigt opereret i udlandet.
Men gruppen af de øvrige 253 kræftpatienter, som i marts måned er vokset med 20 nye og nu udgør 273 kræftpatienter, der også har ventet for længe på operation, kan ligeledes være berettiget til erstatning,