Fortsæt til indhold
Indland

Lægesønnen med de alvorlige ansigtsfolder blev et billede på coronakrisen

Kimen til Søren Brostrøms faglige succes blev lagt allerede i barndomshjemmet i Risskov, hvor en tragedie også kom til at præge ham resten af livet.

Inden den 11. marts 2020 var Søren Brostrøm ikke en person, alle kendte. Nuvel, mange danskere vidste måske, hvem direktøren for Sundhedsstyrelsen (SST) var, men allemandskendt? Ikke helt.

Det ændrede sig, da han flankeret af bl.a. statsminister Mette Frederiksen(S) fra det første historiske coronapressemøde og så mange gange senere var bærer af dårlige nyheder. Nedlukninger, stigende smittetal, men også senere vacciner, genåbning og ikke mindst håb.