Efter højesteretsdom: Sådan står sagerne med kvinderne i syriske fangelejrer

En kvinde, der rejste til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat, fik i denne uge Højesterets ord for, at det var ugyldigt, da Udlændinge- og Integrationsministeriet ved en skrivebordsbeslutning fratog hende sit danske pas, så hun dermed også mistede muligheden for at komme tilbage til Danmark.

Kvinden, der i dag opholder sig al-Roj-fangelejren i det nordøstlige Syrien, er ikke den eneste kvinde, der fik administrativt frataget sit statsborgerskab.

I alt sidder fire kvinder og fem børn tilbage i den kurdisk-kontrollerede lejr.

Men hvad er status hos de øvrige kvinder, og hvad skal der nu ske, efter at Højesteret onsdag kom med den opsigtsvækkende dom?

En ting er sikkert.

Sagerne hos de øvrige kvinder langtfra et lukket kapitel – især ikke efter Højesterets dom, fortæller advokaten Knud Foldschack, der repræsenterer kvinderne, der har fået frataget deres statsborgerskab.

Han er også medstifter af Repatriate the Children, en forening, der har det formål at få de danske børn, der blandt andet befinder sig i de kurdisk-kontrollerede fangelejre i Syrien, til Danmark.

To sager i Højesteret

Det var en ny lov i oktober 2019, som første gang gav Udlændinge- og Integrationsministeriet mulighed for at fratage statsborgerskabet administrativt – uden en forudgående straffedom – fra terrormistænkte.

I efteråret havde otte personer klaget over den administrative fratagelse af deres statsborgerskab, heriblandt de fire tilbageværende kvinder i Syrien.

I oktober 2022 afgjorde Højesteret den første af sagerne.

Appellen fra en kvinde med marokkanske rødder, der ligeledes opholder sig i al-Roj-lejren med sine to børn, og som mistede sit danske pas i 2019, blev dengang afvist i Højesteret.

Ifølge Højesteret tog kvinden frivilligt en beslutning om at lægge sit liv i Danmark bag sig til fordel for Islamisk Stats kalifat, og hun var heller ikke helt uden tilknytning til Marokko, hvor hun boede de første fire år af sit liv, og Højesteret skrev også, at hun havde vist kendskab til »marokkansk skik, kultur og levevis og til det marokkanske sprog«.

Dengang udtalte lektor i udlændingeret på Syddansk Universitet Peter Starup, »at det nu bliver op ad bakke for de personer, som vil forsøge at få erklæret de her frakendelser ugyldige«.

Siden har et tvillingepar også tabt i byretten. Sager, som nu er anket til landsretten.

Men onsdag ændrede billedet sig i Højesteret, vurderer Knud Foldschack, som forklarer, at Højesteret med dommen har vist, at »vi er inde i et lovområde, som er på vippen«.

»Hvad er forskellen på kvinden, som ifølge Højesteret ikke har nogen tilknytning til Iran, fordi hun kun har været der en enkelt gang og ikke taler farsi, og kvinden, der har boet sine første fire år i Marokko? Det er meget, meget små nuancer,« siger han og tror, at det kan blive udslagsgivende for de øvrige sager.

»Der er det meget vigtigt at sige, at de her sager vil blive endeligt afgjort ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,« siger han med bl.a. henvisning til sagen om kvinden med de marokkanske rødder, som han er gået videre med til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Står kvinden med de marokkanske rødder så juridisk bedre, når sagen kommer for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol efter Højesterets dom?

»Ja, det mener jeg, hun gør, fordi vi nu har fået bekræftet fra Højesteret, at vi er inde i et rum, som man kan kalde juridisk finmekanik,« siger Knud Foldschack.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) oplyste onsdag til Jyllands-Posten, at ministeriet har taget afgørelsen til efterretning og nu vil overveje, hvilke konsekvenser dommen giver anledning til.