Fortsæt til indhold
Indland

Venstre vil udvide ulvezoner: Frygter ulve i storbyerne

Ulve spreder sig i Jylland. Det skaber frygt hos Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen, der forudser, at farlige ulve flytter ind i Aalborg, Aarhus, Odense og København, hvis politikerne ikke reagerer.

Liva Laursen

Antallet af ulve i Danmark er på ét år fordoblet, og de har spredt sig til hele Jylland.

Det har fået Landbrug og Fødevarer til at anbefale, at hele Jylland erklæres ulvezone, hvilket miljøordfører Erling Bonnesen fra Venstre er enig i. Han lægger endda op til, at det snart er nødvendigt at beskytte mod bidske ulve i hele Danmark.