Fortsæt til indhold
Indland

Nye tal for velfærdsuddannelser giver »et bjerg af bekymring«

Igen i år er der et stort fald i antallet af ansøgere til uddannelsen til især sygeplejerske og pædagog via kvote 2. Dårlige arbejdsvilkår og lav løn får skylden.

Der er en helt speciel årsag til, at den 23-årige Jens Nøhr Poulsen vælger at gå imod strømmen og se bort fra de advarselslamper, som andre unge reagerer på, når de skal vælge uddannelse.

Han har netop sendt en ansøgning til sygeplejerskeuddannelsen. Og netop den uddannelse går igen i år sammen med andre velfærdsuddannelser tilbage, viser nye offentliggjorte tal for kvote 2-ansøgninger.