Fortsæt til indhold
Indland

Energikoncern kan få vigtig rolle i genopbygningen af Ukraine

Dag efter dag lægges fortsat større dele af Ukraine i ruiner, men i kulissen gør danske virksomheder klar til at hjælpe med at genopbygge landet i det øjeblik, krigen er slut.

Vi har allerede taget imod ukrainske flygtninge med åbne arme.

Lukket dem ind i vores hjem, vores børnehaver og skoler, og tilbudt dem gratis oplevelser i forlystelsesparker i et forsøg på lokke et lille smil frem på børnene, mens bomberne er faldet om ørerne på deres fædre hjemme i Ukraine.

Hvad de færreste ved er, at et større netværk af danske og udenlandske virksomheder lige nu er samlet i Polen for at forberede en helt anden type hjælp til det krigshærgede land - og her kan den danske energikoncern Verdo komme til at spille en vigtig rolle.