Fortsæt til indhold
Indland

Mænd, der haler ind på kvinder – men de kommer aldrig til at overhale

Forskellen på kvinders og mænds levealder er den mindste i 60 år. Tidligere levede danske kvinder i gennemsnit over fem år længere end mænd. Den forskel har mændene hentet ind på. Især på grund af en vane, som danske kvinder har været kendt for internationalt.

Forskellen på mænds og kvinders levetid bliver stadig mindre. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Faktisk er forskellen på mænds og kvinders levetid den mindste i over 60 år.

Ifølge en forsker på det internationale danske demografiske forskningscenter på Syddansk Universitet (SDU), Interdisciplinary Centre on Population Dynamics, skyldes den danske udjævning i forskellen i middellevealder især en vane, som tidligere var langt mere udbredt blandt danske kvinder.