Et sagskompleks om hvidvask for millioner kobles til særlig flyrute
Politiet er på sporet af en »usædvanlig« trafik af penge, som bliver forsøgt fragtet til Istanbul og har beslaglagt mere end 33 mio. kr. Sagerne drejer sig især om en række syriske statsborgere bosat i Sverige og Danmark.
Hunden i lufthavnen lugtede penge, og mistanken blev senere bekræftet i scanningen.
I en kvindes kufferter fandt tolderne bundter med 500-kronesedler. Elastikker var viklet om pengebundterne i et kryds, og bundterne var efterfølgende tapet ind i svenske papiraffaldsposer. Der var både danske og svenske kroner. Tyrkiske lira og britiske pund.
Et normalt uvant syn, men ikke for tolderne, der den dag gjorde flere usædvanlige fund.