Fortsæt til indhold
Indland

Mads Bech Sørensen faldt igennem i Frankrig: Alligevel vil chefen forlænge samarbejdet

Mads Bech Sørensen skal efter et mislykket lejeophold tage stilling til, om han vil forlænge kontrakten i engelske Brentford.

Det gik skævt.

Sådan siger Thomas Frank, Brentfords cheftræner, om det seneste halve år for Mads Bech Sørensen, der har en fortid i AC Horsens.

Den 23-årige forsvarsspiller blev i september ellers udlejet til Nice, hvor han skulle få mere spilletid for at udvikle sit potentiale yderligere. De fire måneder i klubben endte dog uden et eneste minut på banen.