- Opdateret 01/01/2023 kl. 09:55
Nytårsfejring har budt på lidt flere men mildere øjenskader
23 ud af 25 personer, der er blevet behandlet for øjenskader, havde ifølge læge ikke sikkerhedsbriller på.
Øjenafdelingerne på landets hospitaler har nytårsaften og -nat behandlet 25 personer med øjenskader.
Det siger Ulrik Correll Christensen, der er øjenkirurg på øjenafdelingen på Rigshospitalet. Han har indsamlet tal fra hele landet.
- Det er meget normalt, at vi ser mellem 20-25 personer, der kommer til skade omkring nytår.
- Der har været nogle i dagene op til nytår, og der vil også komme nogle de næste dage, så det samlede tal bliver formentlig højere, siger han.
Alle med øjenskader har været drenge og mænd under 50 år. En tredjedel af dem har været under 18 år. De yngste har været 13 år.
Ved indgangen til 2022 blev der behandlet 16 personer med øjenskader nytårsaften og -nat. Der er altså tale om en stigning i forhold til sidste år.
For de flestes vedkommende har de ved årets nytårsfejring ikke haft sikkerhedsbriller på, mens de har fyret fyrværkeri af eller overværet det.
Det gælder ifølge Ulrik Correll Christensen for 23 ud af de 25 personer.
Skaderne er for de fleste sket med en bestemt type fyrværkeri.
- Der er en klar tendens til, at det er folk, der er ramt af batterier og bomberør, siger øjenkirurgen.
- Med batterier kan det være, fordi de er eksploderet umiddelbart, eller fordi personen ikke er kommet væk. Med bomberør er det typisk, fordi de har holdt dem i hånden og skudt mod hinanden.
En person er umiddelbart truet på synet. Her har skaden krævet operation.
Resten af skaderne kan umiddelbart behandles medicinsk, og man forventer, at de kan få synet tilbage, siger øjenkirurgen.
- Det virker, som om at skaderne er lidt mere milde i år. Der plejer at være flere, som har været akutte øjenskader, der kræver akut operation.
Det er til gengæld helt særligt for nytåret, at personer kommer ind på hospitalerne med skader, som er forårsaget af eksplosioner.
- Vi får øjenskader ind hele året, men der er det arbejdsskader. Forbrændinger og eksplosioner, som er det, fyrværkeriet gør, ser vi ikke resten af året, siger Ulrik Correll Christensen.
/ritzau/