Nyt forslag skal sikre kvalitet på omstridt område

Kvaliteten af fremmedsprogstolkning i det offentlige har længe været omstridt. Tirsdag nåede en løsning måske et skridt nærmere.

Her stemte Økonomiudvalget i Københavns Kommune ja til et forslag om et sæt nye krav til de tolkebureauer, som i fremtiden skal levere ydelser til landets største kommune.

Ifølge forslaget skal fremmedsprogstolke fremover være »certificerede« og have bestået »anerkendte kurser i tolkeetik og fagtolkning«, hvis de skal løse opgaver for plejehjem, jobcentre og andre kommunale institutioner i København.

Der findes i dag ingen national tolkeuddannelse eller certificeringsordning for fremmedsprogstolke.

Men Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole har tidligere tilbudt at udvikle og drive en national tolkeuddannelse med tilhørende certificering. Særlig rådgiver ved Københavns Universitet Jens Erik Mogensen kalder kommunens forslag »et gennembrud« på tolkeområdet.

Han håber, at forslaget kan danne præcedens både for andre kommuner, regioner og staten og dermed løfte hele tolkeområdet.

»Vi ved, der er store problemer både med kvalitet og stabilitet. Når landets største kommune beslutter sådan noget her, så ligger det jo meget lige for, at andre følger trop,« siger han.

»Vi bakker virkelig op om, at Københavns Kommune nu går forrest.«

Han håber desuden, at kommunens krav om certificering af tolke kan skubbe på for, at Folketinget opretter en national uddannelse og certificeringsordning.

»Københavns Kommune peger på fuldstændig de samme problemstillinger, som gælder for tolkning i hele landet. Så når landets største kommune, med den volumen den har, tager hul på det her, så tænker jeg, at der snart må komme noget opbakning fra Folketinget,« siger Jens Erik Mogensen.

Det er i dag muligt at tage forskellige tolkekurser hos landets professionshøjskoler. Men der findes ingen decideret uddannelse.

Vil rydde op

Ifølge kommunens forslag mangler mange tolke i dag sproglige kompetencer og forståelse for tolkeetik. Desuden er området præget af usikre arbejdsvilkår og dårlig betaling.

Kommunen har i de seneste fire år måttet opsige aftaler med fire tolkebureauer på grund af utilfredsstillende leverancer.

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) udtaler i en pressemeddelelse, at det er på tide at højne niveauet:

»Når man som borger har brug for en tolk, er man ofte i en sårbar situation. Man kan have behov for at forstå nogle vigtige forhold om sin økonomi eller behandling af sygdom hos et familiemedlem. Det skal man være tryg i. Derfor går det simpelthen ikke, at virksomhederne stiller med tolke, der ikke har styr på fagligheden. Det skal være et krav, at tolke, der løser opgaver for Københavns Kommune, har den nødvendige faglighed på plads.«

Forslaget indeholder desuden et krav om en mindsteløn på 302,83 kroner i timen samt betaling for transporttid.

Overborgmesteren vil have »ryddet op tolkeområdet, hvor vi ser alt for mange dårlige eksempler på virksomheder, der bl.a. underbetaler deres medarbejdere«.

Et tværministerielt udvalg har siden finansloven for 2020 arbejdet på at finde en national løsning på udfordringerne med fremmedsprogstolkning i det offentlige. Udvalget har endnu ikke afsluttet sit arbejde.

Efter behandlingen i Økonomiudvalget skal Borgerrepræsentationen nu stemme om forslaget til februar. Hvis forslaget stemmes igennem, kan kommunen sætte gang i et nyt udbud om tolkeydelser inklusive de nye krav.

Forslaget om mindsteløn og løn under transport forventes at øge kommunens årlige udgifter til tolkning fra 10 til 16 millioner kroner.